Litteraturguide fra Gyldendal Mine ar Af Jesper Wung-Sung Indledning I litteraturguiden her kan du hente inspiration til, hvordan du sammen med dine elever kan arbejde med den autofiktive erindringsroman Mine ar af Jesper Wung-Sung som hovedværk i danskundervisningen. Guiden rummer en stribe konkrete undervisningsforslag og elevaktiviteter, som du kan vælge imellem eller selv bygge videre på. Mine ar kan også læses som en del af det tilrettelagte forfatterskabsforløb om Jesper Wung-Sung på Dansk 7-10 Gyldendal. Målgruppe 6.- 8. klasse Forfatter Christina Holdt Saldern Om værket Med udgangspunkt i de mange fysiske ar, han har pådraget sig gennem livet, beretter Wung-Sung i denne roman om begivenheder fra sin barn- og ungdom, der har været med til at gøre ham til den person, han er i dag. Mine ar fortælles i 10 korte kapitler med hver deres illustrative titel. Læseren følger Wung- Sung fra, da han som toårig fik sit første ar ombord på et skib med sine forældre ud fra Japans kyster, til årene som stor skoledreng i Texas, hvor faren arbejdede, hjemme på Ærø igen som teenager, gennem skole- og gymnasietid og frem til, at han møder kæresten og senere hustruen Christina. 1 © Gyldendal 2022. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Download PDF fil