Litteraturguide fra Gyldendal Dødningedukken Indledning Her kan du hente inspiration til arbejdet med Peter Mouritzens nye udgave af klasserumsklassikeren Dødningedukken , der er illustreret af Rasmus Svarre. Guiden udpeger forskellige nedslag i romanen, som elever i 4.-5. klasse kan arbejde meningsfuldt med. Under hvert nedslag findes forslag til aktiviteter. Romanen kan læses som et hovedværk eller bruges i forskellige tematiske sammenhænge, fx i arbejdet med uhyggelige fortællinger. Dødningedukken kan også med fordel læses som en del af det tilrettelagte forfatterskabsforløb om Peter Mouritzen på dansk3- 6.gyldendal.dk. Målgruppe 4.-5. klasse Forfatter Sanne Paustian Billesbølle Om værket Dødningedukken udkom første gang i 1993 og er siden trykt i flere oplag, men romanen har bestemt ikke mistet sin spøgelseskraft. Historien handler om en forfatter, der er gæstelærer på en skole et sted i Nordjylland. Hans opgave er at få eleverne til at skrive deres egne spøgelseshistorier; men i klassen sidder der en uhyggeligt bleg, spøgelseslignende pige med en mystisk dukke foran sig, og pludselig ender forfatteren med selv at blive viklet ind i en spøgelseshistorie, der er skræmmende virkelig. Forfatteren, som er hovedpersonen, skriver spøgelseshistorier, men han tror ikke selv ret meget på det overnaturlige, ligesom skrivegnisten synes at være forsvundet. Hans besøg i en klasse ændrer for alvor dette. Da han fortæller børnene om sit forfatterskab og forsøger at skræmme dem, ender han selv med at blive skræmt over en spøgelseslignende pige og hendes dukke, som han tilsyneladende er den eneste, der kan se. Det bliver starten på en © Gyldendal 2022. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, 1 forudsat at det sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Download PDF fil